flagre ud og flagre ind, gardinet
arbejder med sin egen tilstedeværelse
koldt, køligt mens nuancer af gråt
sætter an til en ny
statskapitalisme, monokulturen trækker
i potteplanten, i ikeareolen, i mine
fine bukser, og falder ud
frigøres fra dette klaustro-
fobiske værelse frigøres og fastgøres
til jordens egne kræfter, jeg-jeg
dvæler og trækkes mod rudens lys (du er her ikke)
mod nye horisonter, det lysner
i vinflaskens lette klir, klir, klir: vinden
tager på lyset og hvisker
hvidere, videre hvad?