tirsdag

Styrtbrus, min ven, vi kradser en tilstand efter hånden : Fugten fortættes og slår imod ruden. DK i stor.gråd. Det brager. At poesien ikke er andet. Et sort sår i altings hvide.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

I en dyb bevægelse, og helst uden mangel på frost.