totilto
tirsdag
Styrtbrus, min ven, vi kradser en tilstand efter hånden : Fugten fortættes og slår imod ruden. DK i stor.gråd. Det brager. At poesien ikke er andet. Et sort sår i altings hvide.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Nyere opslag
Ældre opslag
Start
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
I en dyb bevægelse, og helst uden mangel på frost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar