Jeg er tilbage efter at have spist shish-kebab. Nogengange er det umuligt at samle sig. At kaste tråde ud i verden og blive ved med at kaste. Brasilien skal spille mod Nordkorea. Jeg tænker på den kamp. Jeg tænker på det økologiske brød jeg har købt. Duften er fortryllende. Værelset jeg sidder i koger pga solen: det omskiftelige vejr. Tidligere faldt minifodbolde af frost fra himlen og dannede et mønster så tæt. at jeg intet kunne se. Nu er alt faldet ned fra himlen og kun det uendelige univers er tilbage. Planeterne gemmer sig derude et sted. At dette åbenbart er kommunikation: digtet, poesien osv. osv. Lad det bare kommunikere. Mer lys